Kloakprojekter i 2019

I 2019 investerer vi ca. 38 mio. kr. i en række anlægs- og planlægningsprojekter for at forbedre og optimere vores kloaksystemer til gavn for forbrugerne, miljøet og arbejdsmiljøet.

 

Større projekter, der forventes gennemført i perioden 2019-2028, kan ses i vores investeringsplan.

 

Vi vil løbende orientere om de konkrete projekter under Igangværende projekter.

 

Afledning af spildevand til Mariagerfjord Vand

I 2019 arbejder vi videre med at planlægge etableringen af nyt afskærende ledningssystem fra Vesthimmerlands Kommune og den sydvestlige del af Rebild Kommune til Mariagerfjord Vand, herunder nedlæggelse af Nørager Renseanlæg. Projektet er meget omfattende og strækker sig over flere år med indledende planlægning og aftaleindgåelse med samarbejdspartnerne Mariagerfjord Vand og Vesthimmerlands Forsyning. Der forventes opstart af udførelsen i slutningen af 2019.

 

Separatkloakering i Bælum

I år gennemføres 5. etape af separatkloakeringen i Bælum. Separatkloakeringen af Bælum vil fortsætte i 2020 og 2021 år samt afslutte med etablering af regnvandsbassin i 2021.

 

Byggemodninger

I 2019 gennemføres der flere byggemodninger, hvor vi etablerer kloakledninger, pumpestationer og bassiner.

 

  • Nyt erhvervsområde i Ravnkilde
  • Cirkelslaget i Øster Hornum (etape 1 med ca. 15 parceller)
  • Høje Støvring 2 (etape c og d med ca. 42 rækkehuse og gårdhavehuse, kun stik til etaperne)

Herudover er der yderligere planlagt en række private og kommunale byggemodninger. Udførelsen af disse byggemodninger er afhængig af kommunens prioritering og efterfølgende planlægning for disse områder med hensyn til kommuneplanrammer, lokalplan, spildevandsplantillæg m.v. Byggemodninger på Råbjergvej i Sørup (parceller) og Hanehøjvej i Skørping (parceller) gennemføres udførelsesmæssigt evt. i år, mens en række andre byggemodninger først udførelsesmæssigt forventes gennemført tidligst i 2020.

 

Pumpestationer

I 2019 er der fokus på etablering og renovering af pumpestationerne

  • Pumpestation Sortebakken, Nørager
  • Pumpestation Birkedammen, Skørping
  • Pumpestation Rold Storkro

Øvrige anlægsprojekter

Ud over ovenstående anlægsprojekter gennemfører vi:

  • Mindre kloakrenovering i Sørup
  • Udførelse af en række mindre anlægsprojekter i forbindelse med reparationer, etablering af stik, udskiftning af dæksler i forbindelse med asfaltarbejder m.v.

Planlægningsopgaver

I 2019 vil vi arbejde med følgende planlægningsopgaver:

  • Regnvandshåndtering ved Mastrupsøerne i Støvring
  • Regnvandshåndtering i den nordlige del af Støvring
  • Regnvandshåndtering i Skørping
  • Fortsat renovering og etablering af pumpestationer
  • Opsporing af fejlkoblinger m.v.
  • Ledningsregistrering og forbedring af ledningsdata m.v.